Falkoneriet Møns Klint

Falkoneriet Møns Klint På Falkoneriet Møns Klint møder du Falkonèren og hans falke og oplever naturens eget skuespil p?

Falkoneriet - Møns Klint er opstået udfra et stærkt ønske om at bevare og viderebringe den ældgamle jagtform at træne og jage med rovfugle. UNESCO anerkendte i november 2010 falkejagten som en verdenskulturarv, så ikke mindst af den grund er vi forpligtet til at passe på de sidste rester af denne sjældne kulturarv i Danmark. Historisk har rovfuglene været efterstræbt af både samlere ,ægrøvere , jæ

gere og falkonére, men idag har vi de største rovfuglebestande der nogensinde er blevet registreret . Vandrefalkebestanden i Sverige og Tyskland er med stor succes blevet genetableret ved omfattende udsætning af opdrættede falke fra bl.a danske falkonére , der også ihærdigt har forsøgt at få tilladelse til at udsætte og genetablerer trærugende vandrefalke i Danmark . Den bedste måde at passe på vores kulturhistoriske jagtform er at oplyse omkring den. Derfor ønsker vi at give alle besøgende et lille indblik i falkejagtens udøvelse og kulturhistorie. På den måde vil der forhåbentlig danne sig et mere nuanceret billede af denne oprindelige jagtform, både når det gælder fortidens synder, men frem for alt af nutidens bæredygtige falkejagt, som selv Dyreetisk råd mener bør have en renæssance. Formidlingen tager udgangspunkt i tidligere tiders brug af rovfugle til jagt som en nødvendighed for at skaffe sig føde, og bringer os videre til falkejagtens rolle op igennem Europas historie helt frem til i dag. På det tidspunkt hvor Antoine de la Calmette grundlagde Liselund Park var hans bror Louis øverste ansvarlige for det Kongelige Falkoneri på Frederiksberg. Vi har med hjælp fra Ole Berg gravet i Rigsarkivet og fundet et væld af interessant korrespondance som vi naturligvis vil inddrage i historiefortællingen. For at gøre oplevelsen så autentisk som overhovedet muligt har vi placeret falkeflyvningerne på toppen af en fredet overdrevsbakke – Grevensbjerg – hvor vi lægger vægt på, at opvisningen bliver en spændende oplevelse for både børn og voksne, alt sammen iscenesat i noget af Danmarks smukkeste natur.

Sæsonen 2019  kommer glædeligvis til at stå i falkejagtens tegn ,men der bliver desværre INGEN SOMMEROPVISNINGER i 2019....
23/06/2019

Sæsonen 2019 kommer glædeligvis til at stå i falkejagtens tegn ,men der bliver desværre INGEN SOMMEROPVISNINGER i 2019.

Hele foråret har alle Danmarks falkonerer med spænding ventet på de nye regler omkring rovfuglehold ,som oprindelig skulle træde i kraft inden sommerferien .Mange står ligesom jeg på spring for at anskaffe en vandrefalk eller duehøg , men nu må vi konstatere , at tiden er forpasset for i år .

Arbejdet med bekendtgørelsen har trukket i langdrag og senest har det ligget helt stille i forbindelse med valget og den nye regeringsdannelse. Lovgivningen mangler stadig at komme i høring .

Vi er derfor desværre nødt til at forsøge os med en “omskoling” af vores tidligere opvisningsfugle til jagt , så vi kan være klar til en ny og travl jagtsæson . Der er en del af de mange interessenter der har hjulpet os igennem med at få falkejagten genindført der stadig har tilgode at komme ud og opleve vores ældgamle jagtform i virkeligheden.

Det har naturligvis første prioritet at forberede og afvikle disse gæstejagter for vores trofaste støtter , men vi ser det også som en spændende indledning til og forberedelse af næste års jagtsæson .

På den lange bane er målet , at kunne udbyde små eksklusive jagtarrangementer for naturinteresserede der gerne vil helt tæt på og opleve falkenes sublime jagtteknik i Høje Møns naturskønne omgivelser .

Når konceptet er finpudset og afprøvet ser vi meget frem til at kunne tilbyde sådanne arrangementer .

Hvis du vil modtage information om fremtidige særarrangementer anbefaler vi , at du sender en mail til [email protected] , så bliver du blandt de første der får tilbuddet .

23/06/2019

Kære gæster

Sæsonen 2018 bød på en glædelig genoptagelse af falkejagten i Danmark . Af den grund afviklede vi efteråret igennem en række falkejagter med inviterede gæster fra interesseorganisationer , samt journalister og filmfolk der alle ønskede et indblik i hvordan vores ældgamle jagtform udøves.

Vi lagde ud med et par TV interviews ved jagtsæsonens start , men det var først en måned senere vi havde sat de dygtige folk fra Jagt Vildt og våben i stævne til en dags falkejagt . Simon Staffeldt Schou fik lavet en fin artikel om den historiske dag med genoptagelsen af falkejagten i Danmark og Aske Rif Torbensen leverede de flotte billeder af dagens forløb.


Senere i oktober inviterede vi i samarbejde med Geocenter Møns Klint og Møns Klint Resort de mange repræsentanter for alle medlemsorganisationerne i Friluftsrådet til en oplevelsesdag på Møns Klint .
Desværre var der kun tre af de inviterede der svarede tilbage , og da ingen af dem kunne deltage , blev det istedet til en lille hyggelig falkejagtdag med de involverede medarrangører og naboer.
Frank Skaarup Hansen og Morten Møller kom fra Nordjylland og sammen med undertegnede fløj vi vores jagttrænede falke efter de mange vildænderne , men desværre uden resultat.

I december sluttede vi af med en dags optagelser til DR´s nye naturserie , hvor målet var at få nogle fine optagelser af vandrefalke på jagt . Tage Jessen og Frank Skaarup Hansen kom med deres falke og selvom vi havde fine flyvninger og fangede både en gråand og en krikand så forløb optagelserne ikke helt som forventet . Vi har derfor aftalt at mødes igen i den kommende sæson og forsøge med nye optagelser .

Kære gæsterSom følge af den politiske udvikling med en forestående genindførelse af falkejagten vil både medlemmer og be...
18/06/2017

Kære gæster

Som følge af den politiske udvikling med en forestående genindførelse af falkejagten vil både medlemmer og bestyrelsen i Dansk Falkejagt Klub , som jeg er formand for , få meget at se til med mangeartede opgaver der skal løses inden den historiske dag .

Følgen af den glædelige beslutning om genindførelse af falkejagten bliver derfor desværre den dårlige nyhed at

Falkoneriet Møns Klint aflyser opvisninger i sommeren 2017.

Vi håber vores gæster har forståelse for denne beslutning og arbejder på at komme stærkt tilbage i 2018 med ny spændende formidling.

Med venlig hilsen

René Rask Bruun

En opfordring fra Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til Vildtforvaltningsrådet har medført, at der i rådet er flertal for at tillade falkejagt

21/08/2016

I dag havde vi sommerens sidste falkeforevisning og den blev ekstra "underholdende" fordi en gammel havørn kredsede rundt højt over vores hoveder og fik falkene til at holde sig tæt omkring os . Vejret var perfekt og derfor valgte vores unge slagfalk da også at "øve sig" lidt på naboens dueflok , hvorefter han fløj en tur ud til Klosterskov . Dejlig at de derude havde høstet markerne så man let kunne kalde falken tilbage fra lang afstand . Så mangler vi bare en enkelt privat forevisning i næste weekend og så begynder træningen af fuglene til jagtsæsonen . Tak til vores gæster for en dejlig sæson selvom vejret ikke har været med os . På glædelig gensyn i 2017 :-)

07/08/2016

Ovenpå en fin flyvning i frisk vind langs klinten og udover havet er vores lille nye slagfalk tilbage igen efter dagens opvisning . Nu er han fodret op og sidder i volieren og putter sig klar til nye eventyr :-)

Sommergæsterne her på Møns Klint er friske folk :-) Idag regnede det helt frem til starten på vores opvisning kl 15, men...
30/07/2016

Sommergæsterne her på Møns Klint er friske folk :-) Idag regnede det helt frem til starten på vores opvisning kl 15, men alligevel trak gæsterne gummistøvlerne på og var opsat på at se falkene flyve på toppen af Grevensbjerg . Det er altid hyggeligt når der ikke er så mange mennesker og det hele ender op i en hyggelig snak imellem ægte naturinteresserede :-)

Lørdag var en varm dag på Møns Klint og vores lille slagfalk tog en tur helt op i skyerne og blev til en lille prik på h...
24/07/2016

Lørdag var en varm dag på Møns Klint og vores lille slagfalk tog en tur helt op i skyerne og blev til en lille prik på himlen . Ca 2 timer efter var han tilbage på handsken og fik sin belønning , så alle er klar til nye oplevelser idag :-)

17/07/2016
Det var frisk vejr til vores premiere i eftermiddags og vores lille han slagfalk skulle for første gang flyve for et pub...
16/07/2016

Det var frisk vejr til vores premiere i eftermiddags og vores lille han slagfalk skulle for første gang flyve for et publikum. Det blev en laaaang flyvning ..... udover havet og lidt omkring , men nu er han tilbage igen og klar til en ny tur imorgen . Tak til vores tålmodige gæster :-)

29/06/2016

Kære gæster

Nu er vi klar med sommerens program for falkeopvisninger på Møns Klint .
Der bliver flyvninger alle nedenstående dage kl 1500 :

Lørdag/søndag den 16-17 Juli
Lørdag /søndag den 23-24 Juli
Lørdag /søndag den 30-31 Juli
Lørdag/ søndag den 6-7 August
Samt søndag den 14 og 21 August

En enkelt byge kan vi klare , men i tilfælde af mere udbredt nedbør bliver opvisningen aflyst.
Tjek facebook og hjemmeside !

På glædelig gensyn

Falkoneriet Møns Klint

20/06/2015

Kære gæster

Denne sæson bliver vi desværre ikke klar til at kunne lave falkeopvisninger med et publikum. Som det tegner lige nu bliver det først i starten af juli vi modtager vores lille nye berberfalk fra Spanien og kan komme igang med at træne ham . Senere følger så endnu en ung slagfalk som vi også skal have godt igang . For ikke at forcere træningen og stresse fuglene har vi valgt at bruge vores sommerferie på i ro og mag at starte de nye falke op og introducere dem til deres nye "jagtmarker". På den måde håber vi igen at kunne tilbyde spektaculære flyvere i naturskønne omgivelser når vi kommer frem til næste sæson .
Rigtig god sommer og på glædeligt gensyn i 2016 :-)

Adresse

Langebjergvej 2
Borre
4791

Telefon

29616170

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Falkoneriet Møns Klint sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Falkoneriet Møns Klint:

Del