Her er vi ikke direktører, håndværkere eller studerende vi er brødre 🤝
Det handler ikke om din status, hvad du tjener, hvor langt du kan løbe, men om hvem du er – og vil være. Det Danske Frimurerlaug (eller bare DDFL) er den organisation, der samler og koordinerer de loger i Danmark, som arbejder inden for det engelske frimurersystem – det mest udbredte i verden. Kort sagt: Det handler om at bliv
e en bedre udgave af sig selv. Det er et fællesskab for mænd, der er nysgerrige på personlig udvikling og værdier, og som gerne vil dykke lidt dybere i livet – sammen med andre. Frimureriet er ikke bundet til nogen bestemt tro eller religion. Det eneste, der forventes, er, at du tror på, at der findes noget større end dig selv – en form for mening eller orden i tilværelsen. Hvad du kalder det, er helt op til dig. Man skal være en hæderlig og moralsk sund mand, og man skal have lyst til at ville udvikle sig. Resten kommer hen ad vejen. Tre grundsten:
Frimureriet bygger på tre klassiske principper:
Broderskab. Broderskab: handler om at møde andre med respekt og nysgerrighed – og om at skabe et trygt rum, hvor man kan dele, lære og vokse sammen. Hjælp: handler om næstekærlighed i praksis – både inden for og uden for logen. Det kan være en hjælpende hånd, en god samtale eller at stille op for fællesskabet. Sandhed: handler om at turde se sig selv i spejlet og stå ved sine værdier – og hele tiden forsøge at blive lidt skarpere, lidt mere ærlig og lidt mere bevidst, samt om at forfølge sandhed i alle vores handlinger. Det er ikke bare flotte ord – det er noget, man sammen træner og arbejder med – for os handler sandhed om at være ægte og stå ved det rigtige – altid. Vi prøver at leve op til høje standarder og gør vores bedste for at være tro mod os selv og andre. Hvorfor kalder vi hinanden “brødre”? Ja, vi ved det godt – det kan lyde lidt gammeldags. Eller som noget fra en middelalderfilm. Men bare rolig – vi render ikke rundt i kutter og taler i gåder - hele tiden! 😊
Når vi kalder hinanden brødre, handler det om noget helt enkelt: At vi står sammen. At vi deler et fællesskab, hvor man tør være ærlig og hvor man passer på hinanden. Det er ikke bare ord – det er en relation, der bygger på respekt, fortrolighed og tillid. Og ja, det føles måske lidt mærkeligt første gang, nogen kalder dig "bror". Men det varer ikke længe, før det føles helt naturligt. For det minder os om, at vi ikke står alene – hverken i logesalen eller i livet. Er det så hemmeligt, det hele? Nej, vi er ikke et hemmeligt broderskab. Men vi er et broderskab med hemmeligheder. Og det er der faktisk en ret god grund til. Forestil dig at se en fantastisk film – men nogen har fortalt dig slutningen på forhånd. Ikke helt det samme, vel? Det samme gælder i frimureriet. For at du virkelig kan få noget ud af rejsen, skal du ikke kende alle detaljerne på forhånd. Oplevelserne du får i logen – både når du bliver optaget, og i de senere grader – er nøje tilrettelagt. De bygger på mere end 300 års erfaring med, hvordan man arbejder med indsigter og selvrefleksion. Hvis du vidste, hvad der kom – ville du tage det med hovedet. Men pointen er, at du skal mærke det med hjertet. Så ja, der er ting, vi ikke afslører på forhånd. Ikke fordi vi er mystiske – men fordi vi ved, at det virker bedst sådan. Og bare rolig – du kommer hverken til at danse i gevanter eller ofre noget - ud over måske lidt af dit gamle selvbillede. Det starter med en snak – ikke en tilmelding
At blive frimurer er ikke som at skrive sig op til et fitnesscenter. Det handler ikke om at købe adgang – det handler om at finde ud af, om det giver mening for dig. Derfor starter det hele med, at du mødes et par gange med nogle brødre fra logen i nærheden af dig. Helt uformelt. Bare en snak om, hvad frimureriet er, hvad det indebærer – og ikke mindst, hvad du selv kunne få ud af det. Det er en gensidig proces, hvor du får mulighed for at mærke efter, stille spørgsmål og finde ud af, om det føles rigtigt. Og vi får en fornemmelse af, hvem du er, og om vi er det rette match. For langt de fleste bliver det starten på noget meget meningsfyldt. Og for nogle giver det mening at vente – eller lade det ligge. Begge dele er helt ok. Nysgerrig? Hvis du vil vide mere om, hvad frimureriet er for noget, og om det måske kunne være noget for dig, så hop ind på vores hjemmeside: www.ddfl.dk eller skriv en besked til os via Facebook – så bliver du kontaktet af en af vores brødre inden for kort tid. 🤝