28/02/2024
🅰️N B E F A L I NG:
Mijas “Den hvide by”.
Den meget berømte og betagende smukke hvide landsby, ligger højt oppe på bjergsiden med formidabel udsigt over kysten, og er den mest kendte landsby i på Costa del sol. Tusindvis af turister besøger landsbyen hver uge for at gå en tur gennem byens historiske centrum, spise en lækker tapas eller tage en tur med de berømte ‘æsel taxi’. Byens gamle bydel emmer af ægte spansk charme, med de typiske hvidekalkede andalusiske huse i hyggelige snoede gader - med terrasser, haver og hyggelige beværtninger, restauranter og caféer. En historisk landsby hvor man nemt kan få fornemmelsen af at tiden har stået stille - og hvor man stadigvæk kan finde noget så værdifuldt som fred og ro.
Mijas er er en selvstændig kommune med over 80.000 indbyggere, der strækker sig fra den idylliske bjerglandsby Mijas Pueblo (Den hvide by) ned til Calahonda med 12 km kystlinje.
Herudover består området af Mijas Costa, La Cala de Mijas, Las Lagunas samt Mijas Golf. Området byder på smuk natur, hyggelig stemning i bjergene og lækre sandstrande ved kysten. Foruden shopping, gastronomi og byliv, byder området også på masser af aktiviteter og attraktioner. Der findes et hav af smukke og velplejede golfbaner, forskellige rideskoler, tennis og padel tennis klubber, samt masser af vandsportsfaciliteter. Byerne fremstår charmerende og autentiske og med kun 20 minutters kørsel fra Malaga lufthavn, kan man roligt konkludere, at Mijas absolut er en af favoritterne på hele solkysten.
Så hvis rejsen går til Andalusien og Costa Del Sol, er “Den hvide by” / Mijas Pueblo et must.
Vores 🅰️N B E F A L I NG: ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ (ud af 6)
📸 Simon Staun & .wichmann