Kort vej til Aalborg centrum, Aalborg Kongres & Kultur Center og Gigantium – alt er inden for rækkevidde på kort tid. Ligeledes finder du gode busforbindelser 2 min fra boligen, indkøb i nærheden, og gratis parkering ved huset. Lejligheden har egen indgang, privat bad og køkken. Her bliver I mødt af et lille hyggeligt køkken med kogeplader, microovn med grill, køleskab, kaffemaskine mm. Der er lig
eledes et fint badeværelse med bruser, vaskemaskine og tørretumbler. I stuen er der et smart-tv med Netflix, sovesofa, spisebord og stole og skænk til opbevaring. I soveværelset er der en stor dobbelseng, som kan skilles fra hinanden til 2 enkelsenge, hvis man ønsker det. Der er tv, sminke/skrive bord, komode og tøjstativ. Der er mulighed for at sidde og spise udenfor på terrassen. Praktisk info:
Sengelinned, håndklæder, slutrengøring, og WI-FI er inkluderet i prisen, weekend-seng til de mindre børn er gratis. Gæster skal selv gøre rent under opholdet. Vi tilbyder ikke morgenmad. Kan købes på tanken, 50 m fra huset, 100 m til en restaurant. Pris pr. døgn: 500 kr( for 2 personer)
Leje mindst to døgn.
1 uge: 2500
Højsæson fra 15. maj-september: 600kr pr. Døgn (for to personer). Leje mindst to døgn.
1 uge: 3800kr
Ekstra opredning på sovesofa 100kr pr. Person. Der tages forbehold for pris ændringer. Ved længere ophold aftales prisen med værten.