07/09/2021
Kære alle
Tak for de mange ønsker om god bedring. De har varmet meget.
Det er nu fem måneder siden, jeg slog mit hoved i en trafikulykke. Jeg føler mig meget heldig ved stadig at være her, og jeg er godt på vej tilbage. Indtil februar bor jeg på Vejlefjord Rehabilitering, hvor jeg træner en hel masse med dygtige fagfolk, der har styr på hjerner.
Da jeg ikke selv kan arbejde i øjeblikket, har Bente Hartmeyer lejet pladsen, hvor min pølsevogn stod før. Jeg håber, at I, som har savnet at komme hos mig i Sønderhav, vil tage godt imod Bentes pølsevogn. Hun åbner fredag den 10. september, og jeg satser på at kigge forbi og spise en hotdog hos hende, når jeg er hjemme på weekend. Måske vi ses? 🌭
Jeg er ked af, at jeg ikke selv længere kommer til at møde jer alle i Fjordens Perle, men jeg prøver at få det bedste ud af situationen og være åben om min skade. Så hvis I har nogen spørgsmål, er I meget velkomne til at skrive til mig. Måske jeg ikke er så hurtig til at svare, men jeg læser det hele.
Kh Søren