08/10/2026
🌿 2.000 arter på Sjælegård! 🦋🐸🪲
Da vi overtog Sjælegård i 2022, besluttede vi at give naturen mere plads. Landbrugsdriften blev indstillet, dræn blev brudt, vandløb åbnet, og kvæg og heste fik til opgave at skabe variation i landskabet gennem helårsgræsning.
Siden har naturen fået lov til at udvikle sig på sine egne præmisser.
Og nu har vi rundet en fantastisk milepæl: 2.000 registrerede arter på vores 26 hektar! 🥂🍾🎉
Fra bittesmå biller og sjældne planter til padder, fugle og svampe. Nogle har været her hele tiden, andre er kommet til, efterhånden som levestederne har ændret sig.
Vi ved ikke præcis, hvor mange arter, der levede her, før vi begyndte. Men vi kan se, at naturen forandrer sig, nye levesteder opstår og nye arter dukker op! Det er fantastisk hver gang, jeg opdager noget nyt! 🙏💚
En kæmpestor tak til alle de dygtige og nysgerrige mennesker, der har brugt tid på at undersøge, registrere og dele deres viden om livet på Sjælegård. Uden jer havde vi slet ikke haft dette fantastiske indblik i biodiversiteten. ❤️
Vores ambition er ikke at skabe en pæn natur. Det er at skabe en rigere, mere varieret og robust natur, hvor der er plads til livet i alle dets former.
Og vi er nærmest kun lige begyndt! 🌱