11/08/2026
𝗡𝗬𝗘 𝗧𝗜𝗗𝗘𝗥 – 𝗦𝗔𝗠𝗠𝗘 𝗛𝗜𝗦𝗧𝗢𝗥𝗜𝗘
Bygningen har ikke ændret sig meget, selvom den rækker mange år tilbage i tiden. Historien på Fyrrevej 3 går helt tilbage til 1919, hvor den smukke villa ”Elkærhus” blev opført til Hildur Pouline Henriette Bang. Huset blev sidenhen til badepensionat og dannede ramme om sommerophold for gæster nær Vesterhavet.
I 1939 blev ejendommen overtaget af O. P. Rughaven og fik navnet ”Hotel Tannisbugt”. Under Anden Verdenskrig blev bygningen beslaglagt og efter krigen brugt som flygtningelejr. Efter store ødelæggelser blev stedet genopbygget og kunne i 1948 igen slå dørene op som hotel.
I 1952 begyndte endnu et kapitel, da Børnenes Kontor i Aalborg overtog stedet og omdannede det til feriehjem for byens børn.
Og så spoler vi tiden frem til 2023, hvor vi overtog den historiske ejendom. Meget har ændret sig på mere end 100 år – men huset på Fyrrevej 3 danner stadig ramme om ferier og gode minder i Tversted 🧡
Billederne er fra Det Kgl. Bibliotek og er fra henholdsvis 1946, 1950, 1954, 1959 og 1962📚
Sidste billede er fra foråret 2026🌞