01/10/2026
Lidt øjeblikke fra sæsonens folinger 🫶
Jeg prøver så vidt muligt altid at være med til alle folinger – ikke fordi der nødvendigvis er brug for hjælp, men bare for en sikkerheds skyld. Især når det gælder førstegangshopper, synes jeg, det er rart at være der og kunne give en hånd med, hvis hoppen har det hårdt.
Vi har en folingsalarm, som reagerer på sved. Men hvis hoppen ikke sveder, kommer der selvfølgelig ingen alarm… og det skete faktisk to gange i år 😅
Og med kun én alarm, samtidig med at vi på et tidspunkt havde hele fire folinger på én dag, blev det lidt af et puslespil at nå det hele. Derfor var der også et par folinger, hvor jeg lige præcis kom for sent 🙈
Heldigvis gik alle folingerne godt, og jeg er bare taknemmelig for endnu en sæson med masser af føl, lange nætter og nogle helt særlige øjeblikke 🤎
I år blev det til 10 føl – og i 2027 venter vi hele 14 føl 😅🙈
- Katrine