30/09/2019
𝗟𝗲𝗱𝗶𝗴𝘁 𝘃æ𝗿𝗲𝗹𝘀𝗲:
𝗕𝗼𝗳æ𝗹𝗹𝗲𝘀𝘀𝗸𝗮𝗯𝗲𝘁 𝗵𝗼𝘀 𝗩𝗲𝘀𝘁𝗲𝗿𝗯𝗿𝗼𝘀 𝗞𝗙𝗨𝗠 𝗼𝗴 𝗞𝗙𝗨𝗞
Kære dig, der skal være vores nye bofælle – vi glæder os til at møde dig!
Den 1. november 2019 får vi et ledigt værelse i vores dejlige bofællesskab på Valdemarsgade 15. Bofællesskabet består af i alt fire (med dig fem) beboere i alderen 27-32 år. Vi forsøger at spise sammen én gang ugentligt, og derudover nyder vi gerne hinandens selskab med mere spontane aftaler. Fødselsdagsfejring med fælles morgenmad er en fast tradition. Vi har ikke fælles madbudget, derimod har vi en rengøringsplan for fællesområderne, og vi forestiller os at du er rimelig god til at holde orden på de arealer. Vi smider en hundredelap i en fælleskasse ca. fire gange årligt til indkøb af sæbe, toiletpapir m.m. Derudover er engagement i foreningens aktiviteter en fast del af det at være beboer i vores bofællesskab, og vi ser gerne, at du også har lyst til at deltage i det. For at bo i bofællesskabet, skal du også være – eller blive medlem af Vesterbros KFUM og KFUK.
Værelset, der bliver ledigt, er på ca. 30 m2. Fællesarealerne består af et bad, adskilt toilet, køkken og en lille spisestue. Den månedlige husleje ligger på 3430 kr., heri er inkluderet vand, varme, el, adgang til fælles kælderrum, brug af vaskerum i kælderen og adgang til gårdanlæg, derudover betales der 75 kr./måned for Wi-Fi. Der betales ved indflytning 6.860 kr. i depositum, svarende til to måneders husleje. Det er i øvrigt ikke tilladt at holde husdyr i ejendommen J
Din alder er ikke så afgørende, ej heller dit køn, vi håber blot, du har lyst til at indgå i vores fællesskab – både i foreningen og i bofællesskabet.
Hvis du har spørgsmål vedrørende foreningens aktiviteter eller bofællesskabet, er du velkommen til at finde og kontakte Nanna Krogh Skjølstrup her på Facebook. Derudover kan du også finde foreningens Facebookside ’Vesterbros KFUM og KFUK’.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send en ansøgning til [email protected] inden torsdag d. 10. oktober.
De bedste hilsener fra
Rune, Astrid, Frederik og Nanna
Bofællesskabet på Valdemarsgade
Jeppe Tanderup Kristensen
Bestyrelsesformand - Vesterbros KFUM og KFUK