UDFØRLIG BESKRIVELSE HER💡⬇️
Super hyggelig velholdt sommerhus med personlig præg & atmosfære, fantastisk sandstrand få min. Da vi selv bruger sommerhuset RIGTIG meget udlejer vi kun i begrænsede perioder og min. 7 nætter - send e-mail med forespørgsel. kr. 4,00 per kWh i tillæg til lejen pga de stigende energipriser pt. Måler aflæses ved ind- og udtjekning med foto. (Lejes via AirBnb tilkommer ser
vicegebyr)
Sommerhuset er egnet til dem der som os sætter hygge & afslapning i højsædet med strandture, læsning, samvær & spil. Og som ser charmen ved at selv vaske op & at der ikke er tv. I stedet bruges de lyse sommeraftner på den overdækkede terrasse eller foran brændeovnen indenfor. Igen rygning eller dyr. Ikke velegnet til små/mindre børn.
_____________________________________________________________
Sommerhuset er et charmerende vinkelhus på 87 kvm, skønt beliggende på lukket solrig grund, i bunden af et lukket vejsystem i attraktivt roligt sommerhusområde. Velholdt og nymalet næsten over det hele. Se gerne de mange billeder. Huset er indrettet med personlige ting og stil, som vi håber at vores gæster vil passe godt på. Velegnet til voksne par, evt. med større børn - Max 4 pers. Sommerhuset indeholder stor åben lys stue med loft til kip med to dobbelte dørpartier til henholdsvis den åbne fliseterrasse og den 20 m2 overdækkede terrasse. Stuen indeholder spisebord med plads til 6 personer, day-bed til afslapning, skænk med bøger og spil samt vitrineskab med glas, tallerkner osv. Køkkenet er i åben forbindelse med den store lyse stue samt åben “pejsestue”, og indeholder komfur med ovn. I forbindelse med køkkenet er der entre/bryggers med klinkegulv og indgang, og her er køleskab med fryser. Den åbne “pejsestue” i forbindelse med køkken har brændeovn med 2 gode lænestole, oplagt til afslapning. Soveværelse med dobbeltseng (180x200), kommode og lille bøjlestang. Soveværelse med 2 enkeltsenge (80x200) som kan sættes sammen hvis det ønskes, ligeledes også kommode og lille bøjlestang. Badeværelse med bruser og ældre vaskemaskine. Fastspeed fiber 1000Mbit trådløst internet. Sommerhuset har solrig have og to skønne terrasser. Den ene er flisebelagt, åben og ligger i den vinkel som husets længer danner, syd/vest vendt og med med masser af sol. Her er stor Weber gasgrill og havebord med 4 stole. Den anden overdækkes af tagets forlængelse: denne overdækkede er en ca. 20 m2. stor sydvendt terrasse, som er et helt fantastisk rum hvor man tilbringer de lange sommernætter i loungesofaen. Bliver det køligt er der masser af tæpper og en væg terrasse varmer.
I haven er der 2 solstole i træ med tilhørende hynder samt 2 dækstole. Der er yderligere skur og annex på grunden, som IKKE er til rådighed. Husk venligst at medbringe egne håndklæder, sengelinned & lagner samt viskestykker & klude. I må gerne bruge af toiletpapir, køkkenrulle, bagepapir mv, blot I fylder op efter jer. Opvarmnings kilder er brændeovn og varmepumpe. Der afregnes pt. Parkering skal ske på sommerhusets egen p plads, hvor der er plads til 2 biler bag hinanden. Man kan også nemt komme hertil med tog, station er 10 min. Der er ca. 10 min til fods af vej og stisystem til Dronningmølles fantastiske sandstrand. I Dronningmølle by ligger et stort supermarked (Netto) og nogle spisesteder og butikker, ligesom stationen ligger her. Der er masser af natur i området; kun 200 meter fra sommerhuset ligger “Rusland” og der er kort afstand til f.eks. golf mm.
5 km væk ligger Hornbæk med yderligere supermarkeder, fiskehandler, byliv og shopping. Det samme gælder Gilleleje ca. 8 km væk, hvor der også er biograf. Man kan tage toget til begge hvis man ikke har bil med. København er ca. 45 min i bil, og 1,5 time med tog. Der må ikke afholdes fester eller medbringes Soundbox og lignende, sommerhuset er til afslapning, hygge og ro. Pas godt på vores ting og fyld op med det I bruger af/op. Medbring gerne sutsko eller fx klipklapper - helst ingen sko indendørs. Luk og lås alle vinduer og døre hver gang du forlader sommerhuset. Gas til gril skal ALTID lukkes for efter hvert brug. Inden afrejse: Der må ikke efterlades opvask, mad eller skrald. Luft dyner, puder og underlag. Tøm køleskab og fryser for det mad I har sat ind. Afskaf alt skrald iht. husmanualen: Alm. husholdning i skraldespanden ved huset. Glas/flasker, pap mm. skal i kommunens containere ved Dronningmølle camping.