05/10/2026
Så dejlig en aften lørdag. Vi glæder os til at lave ny aftale med Henrik 😍🎶
NY DESTINATION VINGET AF OG TILFØJET +LISTEN ❤️
Totalt blanke forventninger, kan nogle gange give total optur - og sådan sluttede min live-weekend lørdag aften i Egtved...
Da hotelmutter, Anita, ringede før sommer for at lave en koncertaftale med Mølkuglen, sagde hun noget i retning af: "Jeg ved jo ikke om, der kommer nogen, men vi vil gerne forsøge os med at give de lokale noget musik..."
Min egen logik fortalte samtidig, at næppe mange hoveder i Egtved ville have den mindste anelse om min gøren og laden, som jo ikke tidligere har rundet Egtved...
Det, man derfor kunne frygte blev forstærket et par hundrede gange i opløbet. Klokken 5 minutter i start i går, var der kommet et lille hold følgere fra henholdsvis Haderslev og Gandrup, Birgit fra Tarm og min genbo fra gamle dage på Nørregade i Dronninglund, Hanne, og hendes mand.
Jeg listede ind for at stemme guitar - og Anita listede efter og spurgte om ikke vi lige skulle trække den et kvarter, "for nogle gange kommer de dryssende lidt sent her i Egtved" (start var også allerede klokken 19:00).
Jeg protesterede selvfølgelig ikke - og sørme om ikke de så netop kom dryssende. Det var stadig en smule spredt, da jeg startede kvart over, men efter en halv time, var der for alvor liv i salen...
Det endte med at være total optur med et helt forrygende publikum, som deltog særdeles aktivt hele aftenen, gav stigende bundgas hele vejen - som endte med at være tre timers uafbrudt koncert inspireret af gode gamle Springsteen...
Det bli´r bare så nemt at levere sit bedste, når man får så meget tilbage - og, for at det ikke skal være løgn, fik jeg en ny aftale med hjem, ikke endnu med værtsparret Anita og Heine (det kommer vi helt sikkert til), men med en af de glade gæster, som om halvanden måned holder privat fest samme sted...
Meget tyder således på, at der lørdag den 3. oktober blev tilføjet endnu en lille "ø" til den eksklusive samling, som jeg nævnte i nyligt opslag...
.. og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg også er lidt (meget) beæret af, at folk/følgere fra den sydligere del af Danmark var kørt helt til Egtved (for alles vedkommende +1 times kørsel) for at opleve en gårdsangeraften... Er så glad for at det, efter den lidt nølende start, endte med at blive en aften med max puls 🙏 ❤️
PS: Sødeste Hanne, min genbo fra gamle dage, havde medbragt to CD´er fra Håndslaw-dagene, som jeg fik med mig hjem - to af dem, som jeg, tro det eller lad være, ikke selv ejer et eksemplar af... Det er svært at hænge med næbbet denne søndag - selv om jeg er lidt søndagsbrugt.... 😉