Fuglsangcentret - Hotel og Konference

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Fuglsangcentret - Hotel og Konference I hjertet af Fredericia finder du Fuglsangcentret – Danmarks mest tilgængelige hotel samt konference- og kursuscenter. Til lands, vands og i luften.

Vores hotel har plads til 120 sovende gæster fordelt på 60 dobbeltværelser med hver sin terrasse, og vores smukke bygninger rummer forskellige størrelser af både store og små møde- og konferencelokaler, gårdhaver, orangeri, dejlig restaurant, stor pool, sauna og jacuzzi og ikke mindst et hav af aktiviteter – aktiviteter, der både kan underholde en stor gruppe medarbejdere til en hel dag med teambuilding såvel som familien på weekendophold og alle vores kursister. Bogstaveligt talt. Fuglsangcentret er ejet af Dansk Blindesamfund, der hver dag arbejder for de bedst mulige forhold for blinde og svagsynede i Danmark. Og her er Fuglsangcentret et stort aktiv, da vi på Fuglsang faciliterer mere end 140 kurser om året for medlemmer af Dansk Blindesamfund. Derfor betyder det faktisk noget for os og vores medlemmer, at du vælger Fuglsangcentret til. Hvad end du ønsker et ophold for dig og familien, booker selskabslokaler til jeres konfirmation, barnedåb, jubilæer eller runde fødselsdage, eller om du skal finde det helt perfekte sted til næste konference, workshop eller teambuilding for din arbejdsplads. Ja, vælger du Fuglsang til, vælger du også ønsket om at gøre en forskel for blinde og synshandicappede i Danmark til. Vi glæder os til at byde dig velkommen – med god samvittighed, point på ESG-kontoen og mindeværdige oplevelser i vente.

En dejlig hilsen fra vores gæst, Johnny, som vi er heldige at have besøg af med jævne mellemrum fortæller følgende om Fu...
15/10/2026

En dejlig hilsen fra vores gæst, Johnny, som vi er heldige at have besøg af med jævne mellemrum fortæller følgende om Fuglsangcentret 👇

“På Fuglsangcentret kan man virkelig komme helt ned i gear. Med lækker mad i restauranten, naturen lige udenfor og skønne, rolige omgivelser er Fuglsangcentret de perfekte rammer for en helt fantastisk oplevelse.”

Mon du er enig? 💛

Efteråret viser sig fra sin smukkeste side 🍂🍂Efteråret er for alvor ved at finde vej til Fuglsangcentret, hvor træerne s...
13/10/2026

Efteråret viser sig fra sin smukkeste side 🍂🍂

Efteråret er for alvor ved at finde vej til Fuglsangcentret, hvor træerne skifter farve, luften bliver friskere, og udenfor er der lige nu masser af smukke efterårsfarver at nyde.

Det er en skøn tid til en gåtur i de grønne omgivelser, en tur gennem Fuglsang Skov eller bare at finde en bænk og nyde synet af efteråret i vores nu mere gyldne Sansehave.

Vi synes nu, det er svært ikke at stoppe lidt op, når naturen ser sådan her ud - er du enig?

Hvis du også har smukke efterårsfarver her fra Fuglsangcentret, må du hjertens gerne dele dem med os i kommentarfeltet 🧡👇

12/10/2026
Årets julefrokost skal være noget, man glæder sig til 🎄Julen er noget helt særligt her på Fuglsangcentret, og derfor els...
11/10/2026

Årets julefrokost skal være noget, man glæder sig til 🎄

Julen er noget helt særligt her på Fuglsangcentret, og derfor elsker vi også at danne rammerne om en masse julefrokoster.

For julefrokosten er en anledning til at samles, nyde god mad og hinandens selskab – og hos os lægger vi vægt på gode råvarer, velsmag og den gode oplevelse omkring bordet. I køkkenet arbejder vi med årstidens råvarer og tilbereder maden med omtanke, så de gode smage får lov til at komme til deres ret.

Når I holder julefrokost hos os, sørger vi for hyggelige omgivelser, god mad og nærværende betjening, så I kan læne jer tilbage og nyde aftenen.

Om I kommer med kolleger, venner eller familie, er vores mål det samme: At skabe en julefrokost med plads til gode samtaler, latter, godt selskab og selvfølgelig masser af julehygge 🎄

Så mangler I det perfekte sted til årets julefrokost? Led ikke længere. Her på Fuglsangcentret er der både hjerte- og husrum til årets julehygge.
.. og hvem ved, måske begynder en ny juletradition lige her hos os? 🧡

Kontakt os i dag for at booke lokalet til jeres julefrokost her:
📲: 76 20 21 00
📩: [email protected]

I dag er det World Sight Day – en dag, der sætter fokus på syn, synsnedsættelse og de mennesker, der lever med et synsha...
08/10/2026

I dag er det World Sight Day – en dag, der sætter fokus på syn, synsnedsættelse og de mennesker, der lever med et synshandicap 👁️👁️

En dag, der betyder noget helt særligt her.

Fuglsangcentret er ejet af Dansk Blindesamfund, og her mødes mennesker med synshandicap til kurser, rehabilitering, aktiviteter, ophold og fællesskab. I vores Kursusafdeling arbejder vi nemlig hver dag med at give mennesker nye redskaber og muligheder, når livet har forandret sig på grund af et synstab.

Det kan være at lære nye teknikker til hverdagen, finde modet til at prøve noget nyt, møde andre i samme situation – eller bare opdage, at der stadig er masser af ting, man kan.

- Det kan godt være, du har mistet synet, men du kan stadig strikke, ro kajak, lave mad og alt muligt – hvis du lærer nogle nye metoder og teknikker. Og det er blandt andet noget af det, vi hjælper mennesker med synshandicap med på vores rehabiliteringskurser, siger Jannie Hammershøi, leder af Kursusafdelingen.

Det er noget af det, vi i særdeleshed er stolte af at være en del af på Fuglsangcentret.

At skabe rammer for mennesker med synshandicap – og være et sted, hvor mulighederne fylder mere end begrænsningerne.

Glædelig World Sight Day fra Fuglsangcentret 🧡

Ni kursister har netop været på et helt særligt kursus i Kursusafdelingen på Fuglsangcentret, nemlig Mindfulness i natur...
06/10/2026

Ni kursister har netop været på et helt særligt kursus i Kursusafdelingen på Fuglsangcentret, nemlig Mindfulness i naturen 🌿

I fire dage har de arbejdet med mindfulness, meditation, åndedrætsøvelser og kropsscanninger – men også bevæget sig ud i Fuglsang Skov, hvor naturen blev en vigtig del af kurset.

Med en blindesti af snore kunne kursisterne bevæge sig selvstændigt og trygt rundt i skoven. Hver deltager fik også sit eget træ, som de besøgte to gange om dagen.

Og det gjorde indtryk.

- Vi havde ni kursister, som alle var nysgerrige og åbne over for projektet og modigt kastede sig ud i at bevæge sig alene på blindestien, fortæller Mie, som var underviser på kurset.

Nogle oplevede en helt særlig frihed ved at kunne gå alene i skoven og følge snoren. Andre blev mere opmærksomme på deres krop, og flere fortalte, at smerter eller ubehag, de havde haft, fortog sig undervejs.

Kurset er udviklet i samarbejde mellem Dansk Blindesamfund og Aalborg Universitet af psykolog og ph.d.-studerende Ida Flagstad Hejlesen og naturbaseret mindfulnessinstruktør Sissel Lea Nielsen.

- Naturen tilbyder et rigt sanselandskab, som ikke forudsætter et fungerende syn for at kunne opleves fuldt ud, fortæller Ida, der forsker i de psykosociale konsekvenser af synstab og i, hvordan mennesker kan genfinde mening, identitet og handlekraft, når livet forandrer sig.

Underviserne kan også fortælle, at noget af det fineste ved kurset måske var det helt enkle: At deltagerne fik lov til at være sammen - også i stilhed - samt at sidde ved sit eget træ, lytte til vinden og fuglene, mærke kroppen og bare være til stede uden at skulle sige noget.

Som Mie fortæller, oplevede flere af kursisterne, at sindet faldt mere til ro, som dagene gik - og det var lige præcis, hvad vi håbede med det nye kursus 🧡

En eftermiddag med personlige historier og viden om arv 🧡I torsdags havde vi fornøjelsen af at lægge hus til Dansk Blind...
04/10/2026

En eftermiddag med personlige historier og viden om arv 🧡

I torsdags havde vi fornøjelsen af at lægge hus til Dansk Blindesamfunds arrangement om arv og testamente på Fuglsangcentret.

Eftermiddagen bød på velkomst ved landsformand Diana Stentoft, et personligt og nærværende oplæg fra Jannie Hammershøi om livet med synstab og et oplæg ved advokat Kirsten Rosenkilde Olsen fra Ravn og Olsen Advokater om arv og testamente.

Det blev en eftermiddag med plads til både personlige fortællinger, ny viden og gode spørgsmål.

Er du også interesseret i at høre mere om arv og testamente igennem Dansk Blindesamfund?

👉 Læs mere her: https://blind.dk/arv-og-testamente/

Tak til alle, der deltog og var med til at gøre eftermiddagen både hyggelig og informativ 🧡

Tænk, at det allerede er en lille måned siden, vi havde skønne kursusdeltagere med til havs 🛶For en måned siden summede ...
03/10/2026

Tænk, at det allerede er en lille måned siden, vi havde skønne kursusdeltagere med til havs 🛶

For en måned siden summede Fuglsangcentret nemlig af liv, da Kursusafdelingen havde kajakkursus fra den 4.-7. september.

Og sikke en weekend det blev!

Der var sol på vandet, regn fra oven, masser af grin og hyggeligt samvær. Kajakkerne kom selvfølgelig på vandet, men da dagens rotur var slut, fortsatte hyggen på land.

Der blev blandt andet danset boogie-woogie fra vandet og direkte ind på land, og da mørket faldt på, blev aftenen rundet af med bålhygge, varme og gode snakke 🔥

Det er sådan nogle weekender, der minder os om, hvad kurserne i Kursusafdelingen også handler om: at prøve noget nyt, være aktiv sammen med andre og skabe gode oplevelser undervejs 🧡

I dag, den 1. oktober, er det International Coffee Day – og på Fuglsangcentret drikker vi gerne en kop kaffe med lidt ek...
01/10/2026

I dag, den 1. oktober, er det International Coffee Day – og på Fuglsangcentret drikker vi gerne en kop kaffe med lidt ekstra mening ☕️

Vi har valgt kaffebønner fra Blind Coffee ApS, som er skabt af iværksætter Gökhan Koyuncu.

Gökhan er selv blind og har en klar mission: At levere kaffe i høj kvalitet og samtidig skabe jobs og lige vilkår for blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet.

Dét er en historie, vi er glade for at kunne være en lille del af, når vi serverer Blind Coffee for vores gæster 🤎

For god kaffe må gerne smage af mere end kaffe - den må gerne smage af inklusion, lige muligheder og troen på, at et synshandicap ikke behøver at stå i vejen for at skabe værdi.

Så skål i en god kop kaffe – og i kaffe, der gør en forskel ☕️

I dag er det den internationale dag for fokus på madspild og fødevaretab – og det er en god anledning til at fortælle li...
29/09/2026

I dag er det den internationale dag for fokus på madspild og fødevaretab – og det er en god anledning til at fortælle lidt om, hvordan vi arbejder med madspild her hos os 🍽️

For os handler det nemlig først og fremmest om at bruge råvarerne så godt som muligt og tænke over, hvad der sker med dem, fra de kommer ind i køkkenet, til de ender på tallerkenen.

- Er der kød til overs fra et selskab, kan det blive til personalemad. En steg kan blive til biksemad, og skræller kan blive til sprøde fritter. Vi prøver ganske enkelt at se mulighederne i resterne, før vi ser dem som affald, fortæller køkkenchef, Louise Thomsen.

I køkkenet arbejder vi også med sæsonens råvarer, og i buffeten serverer vi mindre portioner og fylder løbende op i stedet for at sætte store fade frem på én gang.

- Det har vi faktisk gjort i knap 10 år, så det har altid været et fokus for os, og så måler vi selvfølgelig også vores madspild, siger Louise og tilføjer:

- Hver dag vejer vi blandt andet produktionsspild, serveringsspild og det, der kommer retur fra gæsternes tallerkener. På den måde kan vi følge med i, hvor meget vi spilder, og hvor vi kan gøre det bedre.

For os handler det ikke om at gøre alting perfekt. Det handler om hele tiden at tænke os om, bruge det vi har og få mest muligt ud af de gode råvarer, vi arbejder med, forklarer Louise og tilføjer afsluttende:

- Det synes jeg er en god måde at markere dagen på, fordi opslaget viser, at I arbejder med madspild på flere niveauer – og at vejningen bare er ét konkret eksempel.

🌱 🌱

Adresse

Søndermarksvej 150
Fredericia
7000

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Fuglsangcentret - Hotel og Konference offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Fuglsangcentret - Hotel og Konference:

Genveje

Del

Kategori