12/05/2025
🌊 NYHED: Hotelbådene har fundet nyt hjem ved Ringkøbing Fjord! ⚓️
Det er med stor glæde og forventning, at vi nu kan løfte sløret for den nye, unikke placering af de to elskede hotelbåde – nemlig ved smukke Ringkøbing Fjord!
Mange af jer kender allerede bådene fra deres tidligere eventyr, og vi er stolte over at kunne videreføre udlejningen her i vores skønne område. Med vores eksisterende 8 Tinyhouses i første parket til fjorden, passer hotelbådene perfekt ind i det stemningsfulde og naturskønne miljø omkring Bilberghus.
Vi glæder os til at tage imod de første gæster og videreføre den høje standard for service og værtskab, som Bed and Boats har været kendt for.
🚤 Velkommen ombord til nye oplevelser – og velkommen til Ringkøbing Fjord.
Kærlig hilsen
Thomas & Linda
Bilberghus