04/10/2026
Rolsø Retreat og gården som helhed til salg:
Fantastisk beliggende landejendom med privat bolig og to store udlejningsboliger
Unik og sjælden landejendom med panoramaudsigt over Knebel Vig og Aarhus Bugt med utrolig mange muligheder udbydes nu på Mols, 200 meter fra stranden i Knebel Vig.
Ejendommen består af tre længer med 636 m2 udnyttet til bolig og ferieudlejning. Dertil kommer udhuse, dobbelt carport og værksted. Der er en stor grund på ca. 4.600 m2 og skønne terrasser rundt om hele gården med udsigt til enten havet eller over markerne og Mols Bjerge.
To af længerne anvendes p.t. som ferieudlejning med plads til ca. 22 gæster. Det drives p.t. under den velfungerende virksomhed, Rolsø Retreat, som følger med i prisen, inkl. fremtidige bookinger, forretning, goodwill, website og booking sites, hvis en kommende ejer ønsker at fortsætte udlejningsvirksomheden. Ejendommen kunne også egne sig til beboelse for eksempel for flere generationer, der ønsker at bo sammen, og der kan nemt laves fire husstande.
Ejendommen har fået foretaget gennemgribende renoveringer og investeringer under den nuværende ejer, bl.a. med nyt luft-til-vandanlæg, som dækker alle 636 m2, nye gulve, nyt Vordingborg-køkken i stuehuset (2024) og meget mere. En meget smuk og velholdt ejendom.
I stuehuset er der et stort køkken/alrum og stor stue med havudsigt med pejs i hver afdeling. Der er tre gode soveværelser samt to badeværelser.
Mellemlængen er indrettet som en ferielejlighed til ca. fire personer med stort køkken/alrum, stue, soveværelse, stor terrasse mod havet og eget badeværelse.
Den store længe, som er gårdens ombyggede lade, har ni gæsteværelser, stort køkken, der er indrettet til at lave mad til mange mennesker, stort fællesrum med spisestue og stue, rekreationsrum med 8-personers jacuzzi, sauna, poolbord, bordtennis, bordfodbold og motionsmaskiner samt tre badeværelser.
Alle tre længer er forbundet med nyere sammenbygning og forbindende gange, samtidig med at de fungerer som adskilte funktionsområder.
www.nordicals.dk/ejendomme/8420/rolsoe-mark/n501751/2606157
Paul Mühl
Erhvervsmægler, cand.merc. MDE
+45 2137 5306
[email protected]
Nordicals erhvervsmæglere løfter markedet for erhversejendomme i Danmark. Læs mere her.