Under Valnøddetræet Bed & Breakfast ligger omkranset af marker knap 10 minutters fra Ballen færgehavn. En stor gammel have med egen skovsø og gamle træer, omkranser den gamle herregård Sannholm, opført i 1854. Fra den store gårdsplads er der udsigt til havet, man kan cykle til stranden på få minutter, og vi er blot tre kilometer fra en af Danmarks smukkeste golfbaner. Midt i haven står det store s
mukke valnøddetræ, som hvert år giver kilovis af valnødder, og om morgenen er det muligt at se et af de mange rådyr, som har helle i haven og mellem de gamle træer. Der er tre dobbeltværelser og et enkeltværelse, som deles om et stort badeværelse, samt et fællesrum hvor morgenmaden serveres. I haven er der adskillige små kroge hvor man kan nyde stilheden, solstole og en bålplads med udsigt over søen, og på gårdspladsen kan man tage et spil petang. I stuehuset bor Christian, der er forfatter, og som efter et helt liv i København besluttede sig for at flytte til Samsø, for at skrive og drive Bed & Breakfast. Samt Stefanie, som bor halvt på Samsø og halvt i Køln i Tyskland. Christian & Stefanie