01/10/2026
📢 OPDATERING! 📢
Vi har nu fundet den helt rette til stillingen som daglig leder af hotellet, og stillingen er derfor besat.
Tusind tak for alle de fine ansøgninger og den store interesse for stillingen. Det sætter vi stor pris på! 😊
__________________________________________________________
Daglig leder søges til Hotel Tante
Har du erfaring med ledelse fra hotelbranchen – og brænder du samtidig for det
gode værtskab, mennesker og udvikling?
Så har vi måske jobbet til dig.
Midt i Lemvig ligger Hotel Tante – et hyggeligt hotel med 41 værelser og en central
placering midt i byen.
Vi søger en daglig leder, der kan stå i spidsen for den daglige drift og være med til at
udvikle Hotel Tante yderligere.
Synlig leder med blik for både mennesker og forretning
Som daglig leder bliver du den centrale person i den daglige drift. Du skal være tæt på
både gæster og medarbejdere og være med til at sikre, at hverdagen på hotellet fungerer
– samtidig forventer vi du kan komme med gode ideer til, hvordan vi kan udvikle Hotel
Tante og tiltrække endnu flere gæster.
Vi har perioder med højt tempo og mange gæster. Derfor skal du kunne holde hovedet
koldt, skabe struktur og samtidig bevare høj service, det gode værtsskab og den hyggelige
stemning.
Du kommer til at referere direkte til ejerkredsen, som består af en lokal investorgruppe, og
bliver en vigtig sparringspartner omkring både drift, udvikling og nye muligheder.
Dine vigtigste opgaver
Du får et bredt ansvar, som blandt andet omfatter:
- Den daglige drift af Hotel Tante
- Ledelse, motivation og udvikling af medarbejderne
- Sikre høj kvalitet i gæsteoplevelsen – fra booking og ankomst til ophold og afrejse
- Vagtplanlægning og koordinering af den daglige bemanding
- Følge bookinger og belægning samt arbejde aktivt med at optimere hotellets
kapacitet
- Sikre en sund og effektiv drift med løbende opfølgning på omsætning, omkostninger
og indtjening
- Rekruttering og oplæring af nye medarbejdere
- Udvikling og salg af hotelpakker og ophold
- Samarbejde med lokale virksomheder, turistaktører og andre samarbejdspartnere
- Udvikle nye idéer og aktiviteter, der kan tiltrække flere gæster
- Arbejde aktivt med en styrkelse af kundegrundlaget – både blandt turister,
erhvervsgæster og andre besøgende i området
Vi leder efter dig, der...
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Erfaring fra hotelbranchen og med
personaleledelse er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage
ansvar for hotellets daglige drift og skabe gode oplevelser for både gæster og
medarbejdere.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med personaleledelse
- Er serviceminded og naturligt skaber gode relationer til både gæster og
medarbejdere
- Har et godt kommercielt blik og forstår sammenhængen mellem gæsteoplevelse,
belægning, omsætning og indtjening
- Har en god økonomisk forståelse
- Er struktureret og god til at prioritere, når der er travlt
- Er en stærk samarbejdspartner
- Er synlig i driften og ikke bange for selv at give en hånd med – også med de små
opgaver i hverdagen
- Har blik for muligheder inden for hotelpakker, ophold og andre initiativer, der kan
skabe flere bookinger
- Har energi og engagement
Du får mulighed for at sætte dit præg
Hotel Tante er en vigtig del af overnatningstilbuddet i Lemvig, og vores ambition er at
udvikle hotellet og skabe endnu flere grunde til, at både turister, erhvervsgæster og andre
besøgende vælger os til - hele året.
Vi er åbne for dine idéer – og ser frem til at udvikle Hotel Tante sammen med dig.
Job/arbejdstider
I de travle perioder vil arbejdstiderne naturligvis følge gæsternes behov. Vi garanterer en
varieret hverdag, hvor du både arbejder med mennesker, gæster, drift, økonomi og
udvikling.