01/09/2026
https://www.facebook.com/share/p/1DhU42K4rv/
Jeg har noget på hjerte om situationen i dansk landbrug 🇩🇰🚜🌾 Det bliver lidt langt, men det er vigtigt for os alle sammen…
Mange landmænd ringer lige nu. De er frustrerede. Nogle er helt ude af den. Og jeg forstår dem virkelig godt.
De har lige knoklet igennem høst. Og nu oplever de at få en fyreseddel fra staten.
Og helt ærligt, hvordan skal man drive en virksomhed, når spillereglerne konstant ændrer sig?
Kravene ændres. Reguleringen ændres. Nu tales der ovenikøbet om en kvælstofregulering, der i praksis kan betyde, at det bliver umuligt at producere frugt og grønt i Danmark.
Det er jo helt ude i hampen, når vi alle sammen er enige om, at vi skal have “mere dansk frugt og grønt”…
Har man slet ikke forstået konsekvenserne??
Det er ikke en måde at behandle mennesker på.
Prøv at forestille jer, hvis det var et hvilket som helst andet erhverv. Hvis en virksomhed havde investeret millioner, lagt en plan, købt sine råvarer og var gået i gang med produktionen - og så fik at vide, at reglerne for virksomheden ændres henover natten uden en indfasningsperiode.
Det ville vi aldrig acceptere i andre dele af dansk erhvervsliv.
Landmændene har allerede købt gødning. De har lagt markplaner. De er i fuld gang med at så. De har planlagt deres økonomi og deres produktion ud fra de regler, der nu engang gjaldt.
Og nu siger den røde regering, at man allerede fra 1. januar skal implementere den nye gødskningslov. Men Staten har jo ellers bestemt, at gødningsåret er fra 1/8 - 31/7?
Det gælder så åbenbart heller ikke mere, må man forstå på de røde.
Det lyder måske som en teknisk detalje.
Det er det ikke.
Det er virkeligheden for dem, der står ude på marken lige nu.
De aner ikke, hvad de kan regne med.
Mennesker som i forbindelse med den grønne trepart har gået frivilligt ind i jordudtagningen. De har bidraget med mange flere tusinde hektar end aftalt.
Der skulle nemlig udtages 140.000 hektar lavbundsjord. Men landmændene meldte 183.000 hektar ind gennem frivillige aftaler 🙏💪
Det er vejen at gå:
Dialog og samarbejde.
Sådan har danske landmænd halveret både kvælstof- og fosforudledningerne siden 1990.
HALVERET ‼️
Vi kan ikke bare lave regulering, som ser pæn ud i et regneark, men som ikke hænger sammen ude i virkeligheden. Det rykker ingenting.
Landmænd er ikke bare tal i et klimaregnskab. Det er hele familier. Det er virksomheder med banklån, ansatte og andre faste udgifter. Det er vores alle sammens fødevareforsyningssikkerhed.
… og selvfølgelig skal vi passe på vores natur og vores fjorde. Selvfølgelig skal vi reducere kvælstofudledningen!
Det siger sig selv.
Men kan vi bede om en smule sund fornuft?
Vi skal have regler, der er til at forstå, til at planlægge efter og til at leve med.
For man kan ikke blive ved med at ændre spillereglerne og samtidig forvente, at folk bare følger trop. Eller at nogen overhovedet gider drive virksomhed på de vilkår.
Hele ideen med den grønne trepart var langsigtede og stabile rammevilkår, som var til at producere under.
Det er på tide, at vi stopper op og ser på virkeligheden. Før endnu flere mennesker mister troen på, at der overhovedet er en fremtid i dansk landbrug.
Det kæmper jeg for. Hver eneste dag på Christiansborg.
Og jeg er stolt af at være en del af et parti, som rent faktisk kæmper for dansk landbrug.
Som tager ansvar og sidder med ved bordet.
Vi forhandler - som de eneste der vil landbruget - for at trække den nye kvælstofregulering i den rigtige retning.
De andre står bare og råber på sidelinjen. Så er det nemt at sige alt det rigtige på Facebook. Men hvilken betydning har det, når man er sat totalt uden for indflydelse?
Hvis Venstre ikke sad med ved forhandlingsbordet, så tør jeg godt at sige, at der ingen var til at tale landbrugets sag.
Er det perfekt, det der ligger på bordet nu? Nej.
Kan vi trække yderligere i den rigtige retning? Det håber jeg.
Den kamp bliver ikke let. Men den er vigtig!
Med venlig hilsen
Amanda Heitmann, Venstre