22/08/2026
Receptionist søges til Birksø Hotels Ry – 30 timer
Vi søger en ny kollega til receptionen på Birksø Hotels Ry.
Stillingen er på 30 timer om ugen, og vi leder efter en person, der først og fremmest har et godt servicegen og trives med at have kontakt med mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag.
Som receptionist er du ofte den første, vores gæster møder, og den sidste de siger farvel til. Derfor betyder det meget for os, at du er imødekommende, hjælpsom og har lyst til at gøre lidt ekstra for at give gæsterne en god oplevelse.
Dine opgaver vil blandt andet være:
• Check-in og check-out af gæster
• Besvarelse af telefon og mails
• Håndtering af bookinger og reservationer
• Hjælp og vejledning til hotellets gæster
• Koordinering med hotellets øvrige afdelinger
• Almindelige administrative opgaver i receptionen
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07.00–18.00, og du skal som udgangspunkt kunne arbejde hver anden weekend. Hvis du foretrækker weekendarbejde og gerne vil arbejde hver weekend, kan det også sagtens være en mulighed.
Vi leder efter dig, der:
• Er serviceminded og glad for kontakten med gæster
• Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
• Har et godt overblik – også når der er travlt
• Er fleksibel og klar på en hverdag med forskellige opgaver
• Bidrager positivt til samarbejdet med dine kollegaer
• Snakker flydende dansk og engelsk
Har du erfaring fra hotel eller reception, er det selvfølgelig en fordel, men det er ikke det vigtigste for os.
Kender du allerede bookingsystemet Picasso, er det et plus, men bestemt ikke et krav. Det skal vi nok lære dig.
Det vigtigste er, at du har lyst til jobbet, er god til mennesker og gerne vil være med til at give vores gæster en god oplevelse, når de besøger Birksø Hotels Ry.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV til Emma Franch Petersen på [email protected].
Vi holder samtaler løbende, og opstart er hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.