15/10/2026
Kreative skoleelever sætter et farverigt aftryk på Gellerup 🎨
I sidste uge blev et nyt kunstværk indviet i Gellerup, hvor 135 håndmalede portrætter og bygninger nu pryder byggehegnet ved City Vest.
Bag udsmykningen står elever fra Kløverskolen, som gennem det seneste halve år har arbejdet på værket ”Mangfoldighedens By”, der sætter fokus på, hvad en god by og bydel er.
Undervejs har eleverne også sat ord på, hvad der i deres øjne kendetegner den gode by og bydel. Deres tanker kan læses i talebobler langs hegnet og giver forbipasserende noget at tænke over og tale om.
Ved indvielsen var over 100 elever samlet sammen med lærere, forældre og andre nysgerrige for at indvie det flotte resultat med os, som bliver en synlig del af gadebilledet de kommende år.
Hos A. Enggaard er vi glade for samarbejdet, der giver eleverne mulighed for at præge deres lokalområde og skabe noget, som både de selv, deres familier og andre i Gellerup kan få glæde af, mens City Vest er under forandring.
Der skal derfor også lyde en tak til de engagerede elever og lærere på Kløverskolen og til Lokalsjakket, Foliekongen og Lommeguld for at bidrage til projektet 🤗