Tølløse Lokalarkiv

Tølløse Lokalarkiv Den officielle side for Tølløse Lokalarkiv. Her kan du læse om hvad der sker på arkivet.

01/06/2026

LUKKEDAGE I JUNI I TØLLØSE LOKALARKIV
Arkivet holder lukket tirsdag 2/6 og tirsdag 16/6 i Juni

05/05/2026

Arkivet er lukket i dag 5. Maj.

14/04/2026

Tølløse lokalarkiv er lukket i dag, tirsdag 14/4, pga. sygdom.

30/03/2026

Lokalarkivet er lukket tirsdag 31/3🐣

27/01/2026

Tølløse lokalarkiv har lukket i dag 27/1 pga. sygdom.

EN NYTÅRSHILSEN – FRA DENGANG OG NUTak for det store engagement i 2025!I år har Tølløse Lokalarkiv haft 200 besøgende sa...
30/12/2025

EN NYTÅRSHILSEN – FRA DENGANG OG NU

Tak for det store engagement i 2025!
I år har Tølløse Lokalarkiv haft 200 besøgende samt 94 forespørgsler og henvendelser, fordelt på knap 50 tirsdage.

Dertil kommer indleveringer og registreringer af nye arkivmaterialer.

Tak, fordi I følger med, og fordi I er med til at holde liv i lokalhistorien.

Godt nytår
Tølløse Lokalarkiv

Billederne er alle sendt som nytårshilsner - De er gengivet under hvert enkelt billede.

Arkivet holder lukket frem til tirsdag 6/1-2026.

MED FIRSPAND OVER SNEEN OG JULESANG I STUERNE: JUL PÅ TØLLØSE SLOTJulen taler til nostalgien og kan bringe minder om de ...
16/12/2025

MED FIRSPAND OVER SNEEN OG JULESANG I STUERNE: JUL PÅ TØLLØSE SLOT

Julen taler til nostalgien og kan bringe minder om de gode, gamle dage frem. Det var også nostalgien, der gik forrest tilbage i 1943, da der i Holbæk Amts Venstreblad blev bragt en artikel med et stort interview med forhenværende herskabskusk ved Tølløse Slot, Anders Jensen.

I artiklen fortæller Anders Jensen med stor varme og længsel om sin tid på Tølløse slot samt julen der i gamle dage. Det er tydeligt, at der er tale om en mand, der længes mod tidligere tider og slottets storhedstid.
Artiklens indledning trækker også tråde tilbage til en tid med et roligere tempo og lyder næsten som starten på et juleeventyr. Her beskrives det:
”Medens Tølløse Stationsby stadig vokser, og dens Liv pulserer stærkt, ligger Tølløse Kirkeby næsten uberørt af Tidens haarde jag …. Her i Skumringen fornemmer man, at Tiden næsten staar stille, her føles Stilheden foran Julehøjtiden som Fred paa Jord”.

I artiklen finder mødet med Anders Jensen sted i hans hjem, hvor nostalgien og den stærke forbindelse til slottet står klart. Når Anders Jensen er det som en mand, der oplever at nutidens pulserende travlhed (i 1943) har erstattet fortidens hygge og fordybelse. En følelse, som mange af os nok fortsat kender i dag.

Da Anders Jensen i 1943 fortæller, er det da også med et tilbageblik på en tilværelse på Tølløse Slot, der startede 60 år tidligere. Om sin ansættelse ved slottet fortæller han, hvordan han i 1883 startede som rideknægt. Det var under greve Christian J.W. Schulin-Zeuthen og hustru grevinde Christine, som han taler meget varmt om.

Det var egentlig ikke Anders Jensens plan eller ønske at være kusk, han drømte i stedet om at søge ind til banen og få plads, som så mange andre. Han vidste dog, at det ville være en fordel at have en anbefaling fra en højtstående familie med i sin ansøgning, og derfor tog han jobbet på Tølløse Slot. Efter et par år bad han greven om en anbefaling. Det fik han, og den blev vedlagt hans ansøgning sammen med store forhåbninger. Anders Jensen var dog ikke den eneste med fremtidsdrømme om et nyt liv ved banen, og på grund af travlhed med de mange ansøgninger modtog han i derfor heller ikke et svar i første omgang.

Da greven hørte, at Anders Jensen ikke havde modtaget svar på sin ansøgning, tog han affære og skrev direkte til overdriftsinspektør kaptajn Dorph. Anders Jensen afleverede selv brevet fra greven. Med så stærk og klar en anbefaling i bagagen fik Anders Jensen her lovning på start nogle måneder efter.

Anders Jensen var meget glad, da det jo hele tiden havde været hans plan at bruge sin nuværende stilling til at komme videre. På trods af, at de selv havde hjulpet til, var greven og grevinden dog knap så begejstrede. De var kommet frem til, at de meget nødigt ville undvære Anders Jensen på Tølløse Slot. De mødte op i stalden hos ham og tilbød ham stillingen som 1. kusk mod at blive hos dem. Det takkede Anders Jensen ja til, og greven gav håndslag på, at Anders Jensen aldrig ville fortryde denne beslutning. Den 1. november 1885 startede han i stillingen og besad den frem til grevens død i 1919. Anders Jensen afslutter sin beretning om starten på sit virke ved Tølløse Slot med at understrege: ”… og jeg har aldrig fortrudt det.”

Om julens gang på Tølløse Slot fortæller Anders Jensen, at greveparret ikke fejrede selve juleaften på slottet, men i stedet fejrede den hos grevindens mor i Ringsted. Det var Anders Jensens job at køre dem derned, og hver juleaftensdag holdt han klar klokken tre om eftermiddagen. Greven og grevinden var dog knap så punktlige, og det var ikke altid, de kom afsted til tiden. Ofte måtte Anders Jensen vente helt til klokken fem eller halv seks. Afsted kom de dog altid, og Anders Jensen beskrev turen til Ringsted som en smuttur.

En vinter stod den dog på noget mere end blot en smuttur, da greven havde hørt om en cirkusdirektør i København, der kørte med firspand for k***n ud ad Strandvejen.
Det havde de endnu ikke prøvet på Tølløse slot, men efter at have set dette havde greven sagt; til Anders Jensen. Der blev bestilt en særlig kane til formålet og få dage før jul kunne Anders Jensen så for første gang køre greven og grevinden i kane med firspand.

Turen var den længste Anders Jensen hidtil havde været på, og gik helt til Lindersvold ved Præstø Bugt – en tur, der engang tog syv-otte timer og vakte stor opsigt. Da de nærmede sig Lindersvold, fik de dog problemer, da der ikke var mere sne på vejene. De endte derfor med at køre med kanestålet direkte på vejen, og Anders Jensen beskriver, hvordan gnisterne fløj omkring dem. På hjemvejen gik det heldigvis lettere, da der fra Lindersvold var blevet sendt folk ud for at kaste sne på vejen, så k***n kunne få en behagelig rejse.

På trods af, at greven og grevinden ikke var at finde på slottet juleaften, blev julen alligevel holdt. Personalet blev nemlig altid samlet i køkkenfløjen til en stor julefest – og stor, det var den. For personalet på slottet talte tjenere, jægere, 21 havefolk samt kuske og mange flere. Anders Jensen beskriver, hvordan der aldrig manglede noget på slottet ved disse julefester – udover greven og grevinden.

Også før d. 24. spredte juleglæden sig fra slottet. Forud for juleaften blev der delt kød, flæsk og kolonialvarer ud til sognets fattige, så alle kunne få lov at mærke julens glæder.

Når greven og grevinden vendte hjem helligtrekongersdag, blev der holdt endnu en julefest. Denne dag var det alle kommunens børn, der var inviteret, og de fik alle serveret risengrød og steg. Til dessert fik de punch og æbleskiver, og til sidst blev der danset om juletræet. Alle børnene fik en lille gave med hjem fra julefesten.

Det var dog ikke slt på festlighederne endnu, for dagen efter børnenes besøg blev der igen inviteret til julefest – nu for alle slottets ansatte og deres familier. De blev inviteret på kaffegilde og efterfølgende dans. Musikken blev leveret af smeden, der spillede på harmonika, og selv greven og grevinden dansede med. Der blev delt julegaver, cigarer og punch ud, og festen varede til langt ud på natten.

Med ønske om en glædelig jul,
Tølløse Lokalarkiv

Arkivet holder lukket frem til tirsdag 6/1-2026.

02/12/2025

LOKALARKIVET ER LUKKET UGE 51- UGE 1

Sidste åbningsdag i 2025 er tirsdag 9/12
Første åbningsdag i 2026 er tirsdag 6/1

12/09/2025

!! Tølløse lokalarkiv holder lukket tirsdag 16/9 !!

EN LANDSBY I TØLLØSE SOGN: "MØLLEGÅRDEN" i MARUPLokalhistorisk arkiv har tidligere samlet historisk viden om ejerforhold...
09/09/2025

EN LANDSBY I TØLLØSE SOGN: "MØLLEGÅRDEN" i MARUP

Lokalhistorisk arkiv har tidligere samlet historisk viden om ejerforhold på ejendommene i nogle af landsbyerne i lokalområdet. Mapperne findes på lokalarkivet og kan ses i arkivets åbningstid. Serien omfatter lige nu: Lunderød, Marup, Nr. Vallenderød, Nyby, Nyrup, Skimmede, Skov Vallenderød, Tjørnede samt Tølløse Mark.

Denne uge skal vi til Møllegården i Marup.
Der er ikke nogen mølle på Møllegården på Ådalvej 84, men navnet stammer højst sandsynligt fra den tidligere Marup Mølle der lå i nærheden. Marup Mølle var en vandmølle, der skulle have ligget på engene nordøst for Møllegården. Møllen fik sit vand fra Lunderød-kilden, og blev formentlig oprettet tilbage i 1500-tallet.
Da Møllegården opstår som fæstegård, er der dog ikke længere drift på møllen, og det er uvist, hvornår den lukker definitivt.

Den første fæste, der kendes på Møllegården, er i ca. 1666 og hedder Christian Laursen, kaldet Larsen.
Tre fæstere senere kommer Peder Pedersen til i 1783. Han er, meget atypisk, gift med den ca. 30 år ældre Bodel Madsdatter.

Peder Pedersen er en dygtig mand, og i 1809 modtager han Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs 2. sølvbæger med inskriptionen ”for velindrettet Agerbrug” for ”efter en vel anlagt Plan, drevet sine Jorder i flere Aar”.

I folketællingen fra 1801 står det anført, at han udover gårdmand nu også er sognefoged og lægdsmand, og i folketællingen fra 1834 er han ydermere blevet Dannebrogsmand.

Efter sin første kones død gifter Peder Pedersen sig med en meget yngre kone, Anne Marie Davidsdatter. Da Peder Pedersen dør i 1842, skal gården fortsat holdes i gang, og Anne Marie gifter sig med gårdens karl, Peder Jensen. Peder Jensen overtager fæstet på gården i 1845.

Tre fæstere senere køber Theodor Frederiksen gården til selveje i 1920 af Baroniet Zeuten (Tølløsegård). Theodor var gift med Karen Marie, og sammen fik de fire sønner: Svend Ove, Carl Evald, Henry og Ingemann.

Theodor Frederiksen havde stor interesse for jysk hesteavl, og på Møllegården opdrættede han til handel. Flere af hestene fra Møllegården modtog priser, og Frederiksen gjorde sig også selv som dommer på dyrskuer.

I 1925 blev der bygget nye stalde, og kun det gamle stuehus stod tilbage fra det oprindelige hus. Det var ikke heste, men kvæg, der var det primære på gården, og Frederiksen drev en stor kvægbesætning. Derudover var der også hønsehold, og også her blev der avlet til salg til de lokale. Der blev også dyrket asparges på ejendommen, og i sæsonen i maj-juni blev de solgt både i lokalområdet og på grøntorvet i Hovedstaden.

Ligesom sine forgængere i huset, var Frederiksen var en flittig mand, og i en årrække var han, udover gårdejer, også medlem af den lokale landboforenings bestyrelse, revisor i Truelsdal Andelsmejeri samt medlem af Tølløse Menighedsråd.

Ved sin død i 1967 bliver Theodor Frederiksen beskrevet som en kendt og agtet mand, der med flid og dygtighed drev Møllegården i Marup.

Billede 1: Luftfoto Møllegården 1936-1938, Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek

Billede 2: Karen Marie og Theodor Frederiksens sølvbryllup på Møllegården 1932. Tølløse Lokalarkiv, Ukendt fotograf.

Billede 3: ca. 1920-1025. Theodor Frederiksen og hustru Karen Marie Frederiksen. Møllegården, Ådalevej 84, Marup. Sønnerne Svend Ove, Carl Evald, Henry og Ingemann. De to ældre er måske bedsteforældre. Det er en smule usikkert om det er familien. Tølløse Lokalarkiv, Fotograf A.M. Lynged.

Billede 4: Familiesammenkomst på Møllegården. Yderst t.h.: Theodor Frederiksen. Tølløse lokalarkiv, ukendt fotograf.

Billede 5: Ukendt datering. Tre af brødrene fra Møllegården fotograferet i stuen mod syd. Tv. Svend Ove, i midten Carl Evald eller Ingemann, th. Henry. Billede af Møllegården på væggen. Tølløse lokalarkiv, Ukendt fotograf.

Adresse

Hjortholmvej 9
Tølløse
4340

Hvad er åbningstiderne?

13:00 - 17:00

Telefon

72367083

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tølløse Lokalarkiv sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Tølløse Lokalarkiv:

Del