16/08/2026
Som b&b værter synes vi det er sjovt at komme rundt og besøge andre der gør det samme. Både for at finde inspiration til andre måder at gøre tingene på, og måske også blive bekræftet i at det vi gør, er godt. I år er ingen undtagelse. Vi har været på Fyn, og besøgt et virkelig hyggeligt sted, et fint lille bondehus, med Vibeke og Steen som værter. Alt var indrettet smagfuldt, der var kræset for detaljerne. Vi blev taget godt imod, og følte os hjemme med det samme. Vi fik serveret morgenmad, lånte cykler, fik lov at plukke blommer og brombær i deres store have, ja,vi blev endda inviteret ud på deres terrasse til en drink og en snack. Og snakken gik lystigt. Det er bed and breakfast når det er bedst!