14/10/2026
Det gamle sygehus i Vestervig stod tomt i flere år, før Dorte Handberg Gad og Jan Handberg overtog bygningerne. I dag driver de Hawkraft Kulturhotel på stedet.
Alba Rosa Qvist
Journalist, Nordjyske
12. oktober 2026
Når skoler, sygehuse og andre offentlige institutioner forsvinder, træder lokale og private kræfter flere steder til.
Det kan skabe nyt liv, men gør også byernes udvikling mere afhængig af frivillige og lokale ressourcer.
Og det kan forstærke forskellene mellem de mindre byer.
Du får indblik i, hvorfor nogle steder lykkes bedre end andre, og hvad der er på spil, når mere hviler på lokale kræfter.
I fire år stod det tidligere sygehus i Vestervig tomt.
Engang havde bygningerne været en del af byens liv. Først som sygehus og siden med andre offentlige funktioner. Men da Dorte Handberg Gad og Jan Handberg overtog stedet, var bygningerne slidte, og indenfor hang lugten af sygehus stadig ved.
Alligevel begyndte Jan Handberg fra første dag at kalde stedet Hawkraft.
Noget, der for Dorte Handberg Gad føltes næsten forkert. Det, de stod midt i, lignede stadig langt mere det gamle sygehus end det kultursted, de forestillede sig.
I dag er Hawkraft blevet et kulturhotel med overnatning, koncerter og andre kulturelle aktiviteter.
Hawkraft er samtidig kun ét eksempel fra Vestervig. Andre steder i byen har lokale kræfter været med til at holde funktioner i gang, da noget andet forsvandt.
Det har været med til at give byen nye muligheder.
Men Vestervig viser også, hvor meget der kan afhænge af de kræfter, der findes lokalt og privat.
Det gamle sygehus fik nyt liv
Det tidligere sygehus i Vestervig havde været i drift i 130 år, da det lukkede i 1985.
Siden blev bygningerne blandt andet brugt som genoptræningscenter og senere som børnecenter, før de i en årrække stod tomme.
Hawkraft begyndte som en idé om et kultursted, men har udviklet sig undervejs. For Dorte Handberg Gad og Jan Handberg er projektet blevet så omfattende, at de selv beskriver det som deres “syvende barn”.
I dag rummer Hawkraft både overnatning, koncerter og andre kulturelle aktiviteter. Stedet har udviklet sig undervejs, og senest har Dorte Handberg Gad og Jan Handberg startet Kulturhøjskolen i Thy, som efter planen tager imod de første deltagere i uge 43.
- Det her er vores syvende barn. Det er hjerteblodet, siger Dorte Handberg Gad.
I begyndelsen var det især gæster udefra og fra udlandet, der fandt vej til stedet.
Siden er lokale også begyndt at bruge Hawkraft, blandt andet når familie og venner kommer på besøg eller til arrangementer.
Da Dorte Handberg Gad og Jan Handberg købte Vestervigs gamle sygehus, drømte de om et spillested. Først senere fik de øje på, at de tidligere sengestuer også kunne bruges til overnatning.
Ifølge Dorte Handberg Gad og Jan Handberg kan effekten af Hawkraft også mærkes andre steder i Vestervig.
- Det bringer nye mennesker ind i landsbyen, som ellers ikke ville være kommet, siger Jan Handberg.
De fortæller blandt andet, at gæsterne handler hos købmanden og bruger andre tilbud i området.
Hawkraft er samtidig en del af en by, hvor lokale kræfter også har været med til at føre andre funktioner videre.
Flere funktioner bæres lokalt
Da den kommunale folkeskole lukkede, gik lokale kræfter sammen om at etablere Havland Privatskole.
Det er ikke kun nye funktioner, der kan opstå, når lokale går sammen. Forskningen peger også på, at det kan skabe relationer og en stolthed over at være med til at holde noget i gang lokalt.
Også købmanden er blevet ført videre med lokale kræfter.
Her gik borgere sammen om at skabe de rammer, der gjorde det muligt at holde butikken i byen.
Og den slags initiativer findes også andre steder i Nordjylland, hvor lokale har taget fat, når offentlige funktioner er forsvundet.
I Arentsminde er den tidligere skole blevet til kulturcenter, mens den gamle skole i Vokslev i dag danner ramme om lokale aktiviteter. Og i Ingstrup gik lokalsamfundet sammen om at etablere en privatskole, efter at den kommunale skole lukkede.
Begge byer mistede folkeskolen. Kun den ene mistede næsten halvdelen af sine børnefamilier
Ser man bredere på udviklingen, er antallet af folkeskoler i Nordjylland samtidig faldet.
Ifølge en rapport fra Aalborg Universitet faldt antallet af folkeskoler i Region Nordjylland fra 213 i 2007 til 151 i 2018. I samme periode kom der 14 flere frie grundskoler.
Det billede genkender Evald Bundgaard Iversen fra sit arbejde med civilsamfund i landdistrikterne.
- Vi kan i hvert fald konstatere, at i en lang række af de steder, vi er ude og kigge på, er det civilsamfundet, der på forskellige måder træder til, når det offentlige trækker sig tilbage, siger Evald Bundgaard Iversen.
Han er lektor og centerleder ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.
Civilsamfundet fylder mest i de mindste byer
En undersøgelse fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet viser, at civilsamfundet spiller en særlig stor rolle i de mindste landdistrikter.
* I lokalsamfund med under 1.000 til 3.000 indbyggere svarer 33 procent af foreningerne, at de altid vil engagere sig i opgaver, der har betydning for lokalområdets bevarelse og udvikling.
* I byer med 5.000 til 10.000 indbyggere gælder det 17 procent.
* Undersøgelsen peger samtidig på, at frivillige initiativer kan skabe mere liv, aktiviteter og lokale mødesteder, men i mindre grad kan ændre på udviklingen med faldende og aldrende befolkning.
* Forskerne konkluderer derfor, at der er grænser for, hvilke opgaver civilsamfundet kan forventes at løfte alene.
Kilde: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Syddansk Universitet: “Civilsamfundets betydning for udvikling i landdistrikter”.
Han understreger samtidig, at offentlige funktioner ofte forsvinder fra de mindre byer, fordi befolkningstallet falder, og grundlaget for at opretholde dem dermed bliver mindre.
Når lokale kræfter lykkes med at skabe noget nyt, kan det ifølge ham både skabe relationer og en stolthed over det, man sammen holder i gang.
Men ikke alle lokalsamfund har de samme muligheder for at løfte den opgave.
Det bliver sårbart, når så meget hviler på de lokale
For mens nogle lokalsamfund formår at samle mennesker, skaffe finansiering og skabe nye funktioner, står andre steder med langt svagere forudsætninger.
Ifølge Evald Bundgaard Iversen er de steder, der lykkes, blandt andet kendetegnet ved et bredt engagement på tværs af grupper og en tradition for at samarbejde over tid.
- De stærke steder evner at få kommunens opmærksomhed og at søge penge hjem via fonde og puljer, siger Evald Bundgaard Iversen.
Det kan gøre forskellene selvforstærkende. De steder, der allerede har mennesker og netværk til at drive projekter frem, har også lettere ved at hente nye ressourcer.
Anja Jørgensen, der forsker i bysociologi, lokale fællesskaber og stedstilknytning, peger på en anden sårbarhed ved, at mere afhænger af lokale kræfter.
Lokale initiativer kan ifølge hende skabe engagement og få mennesker til at samle sig om noget fælles, men er samtidig afhængige af, at nogen bliver ved med at have tid og overskud til at holde dem kørende.
- Det bliver mere sårbart, når det hviler på frivillig arbejdskraft, siger hun.
Og den sårbarhed viser sig også over tid.
Evald Bundgaard Iversen peger på, at en ældre generation mange steder har lagt en stor frivillig indsats gennem årene, mens der er færre yngre til at tage over.
Hvis initiativerne ikke bliver ført videre, samtidig med at andre funktioner forsvinder, kan det sætte gang i en negativ spiral.
Færre tilbud kan gøre et sted mindre attraktivt at bosætte sig i, og det kan igen betyde færre mennesker og færre kræfter til at skabe noget nyt.
Derfor har kommunerne fortsat en rolle, mener han. Både i dialogen med lokalområderne og i vurderingen af, hvad der realistisk kan opretholdes forskellige steder.
Private kræfter har skabt nyt liv i det gamle sygehus i Vestervig. Men succesen blotlægger en svaghed ved modellen.
Læs om modellens sårbarhed i artiklen, som du finder i kommentarsporet 👇
📷 Bo Lehm.
