18/12/2024
Endnu et år er gået, og hvilket år det har været! Vi har taget et massivt skridt fremad, både i form af udstyr, opgaver og ikke mindst vores fantastiske frivilligteam.
🔊 Højdepunkter fra 2024:
• Vi har investeret som aldrig før – blandt andet i
et komplet RCF Line Array anlæg, spritnye beam-spot-wash hybridlamper (Se billedet for Martin for scale), og sidst men ikke mindst - En hel ny CDJ 3000 + A9 pult.
• Årets største events? Vi havde fornøjelsen af at levere og afvikle semesterstartsfesten på CREATE for lidt over 1.000 mennesker. Studiestartsfest med hele 6.000 deltagere kan vi ej heller glemme. To kæmpe arrangementer, hvor vi fik lov at vise, hvad vi virkelig kan, og hvad vores stærke team er i stand til!
🙌 Tak til jer, der gør det muligt
2024 havde ikke været det samme uden vores samarbejdspartnere, kunder og ikke mindst vores dedikerede frivillige. Året startede med 8 aktive medlemmer – og vi slutter året med hele 13 engagerede hoveder, der gør Lyd & Lys til noget helt særligt. Det er en kæmpe bedrift, og vi er taknemmelige for hver eneste af jer.
🎄 Velfortjent juleafslutning
I december fik vores frivillige en tiltrængt pause med en hyggelig juleafslutning, der bød på escaperoom, lækker mad og drikke samt en omgang minigolf. Her fik vi ønsket hinanden en glædelig jul og et festligt nytår – så er vi klar til at tage hul på et endnu vildere 2025!
🌟 Vi ses i det nye år
Til alle jer, der har været en del af vores rejse i 2024: tusind tak for jeres støtte. Vi glæder os allerede til at se, hvad det nye år bringer - Mange af årets første arrangementer er allerede booket ind i kalenderen.
God jul og godt nytår fra alle os i Lyd & Lys! 🎶✨