OM SOMMERHUSET
Vores røgfrie sommerhus er til 6 personer og 1 hund. Det har 3 gode soveværelser, et dejligt opholdsrum med brændeovn og varmepumpe, to store hemse og et rummeligt toilet med spabad, sauna og vaskemaskine. Huset ligger på en 1313 m2 stor grund med trampolin og bålplads i haven samt skønne terrasser rundt om hele sommerhuset. Derudover er internet og stor Viasat tv-pakke med Viaplay
sportspakke. ET SKØNT OMRÅDE
Sommerhuset ligger ca. 2 km fra den livlige by Blokhus, ca. 1.5 km fra en af Danmarks skønneste strande, ca. 1 km til det aktive Gateway område i Hune med vandre- og cykelruter samt stor naturlegeplads og ikke mindst ca. 2.5 km til Fårup Sommerland. Er I til shopping, en tur på stranden, skønne gå-, løbeture eller en tur på mountainbiken er Blokhus og Hune lige noget for jer, og alt er lige uden for døren. Blokhus er en meget aktiv ferieby med koncerter på torvet, diverse aktiviteter i efterår- og vinterferien, skøjtebane om vinteren og et skønt butiksliv, som har åbent året rundt. TÆT PÅ
Ønsker I at opleve andre skønne byer langs vestkysten under jeres ophold, så er der 20 km til Løkken som også er en fantastisk ferieby, 35 km til den charmerende og kunstneriske by Lønstrup. kørsel til Aalborg, som er en flot og spændende by med mange muligheder. OM OS
Vi er en børnefamilie på to voksne, to børn og en hund. Sommerhuset er vores fristed, og vi elsker at være i Blokhus og Hune året rundt. Vi glæder os til at byde jer velkommen til sommerhuset ”HygJer”, og håber I vil nye vores sommerhus og det skønne område omkring Blokhus og Hune.